FTZ

Flere fordele. For dig. For fremtiden.

Accounting Assistant til Debitorteamet

Har du erfaring med debitorstyring? Har du sans for detaljer? Har du mod på udfordring, udvikling og læring - og lysten til at gøre en forskel i en foranderlig hverdag? Så lad os høre fra dig.

Om os
Du træder ind i en økonomiafdeling, der prioriterer at alle får løst deres opgaver – så derfor er fællesskab, samarbejde og kommunikation vigtigt for alle. Teamspirit og det er få tingene til at glide, også når det er svært – det skal du ville. I afdelingen arbejder vi i teams og du bliver en del af debitorteamet. Med reference til din teamleder kommer du til at sætte dit præg på dine opgaver. Vi vægter det gode kollegaskab højt og gerne gennem sociale arrangementer.

Teamleder Anja Lynge fortæller: ”Vi er et debitorteam, hvor alle er holdspillere og ser vigtigheden i at spille sine kollegaer gode. Jeg søger en kollega, som tør gå forrest og som tager ansvar for både store og små opgaver. Du skal kunne se dig selv i et job, hvor der er spændende og komplekse udfordringer, der udvikler dig både fagligt og personligt." 

Om jobbet
Din primære opgave vil være at sikre den daglige debitorstyring herunder bogføring af indbetalinger, rykkerprocedure og opfølgning. Vores systemer er blandt andet AS400, SalesForce, E-conomic og Excel er et værktøj, som du dagligt anvender og er god til. Du kommer til at arbejde med: 

  • Bogføring af diverse indbetalinger og debitorstyring
  • Lave rykkerkørsler både i økonomisystemet og telefonisk
  • Opfølgning på kundeaftaler
  • Oprettelse af kunder og vedligeholde stamdata
  • Bogføring og rapportering af datterselskaber i e-conomic
  • Optimering af processer

Om dig
Vi forventer at du har en relevant regnskabsuddannelse og erfaring med opgaver i en debitorafdeling. Du må gerne komme fra en lignende stilling, og nu være parat til at bringe disse kompetencer i spil i FTZ. Du skal have mod på forandringer og sætter en ære i at være en god rollemodel for dine kollegaer. Du er interesseret i at dele viden og sparre med dine kollegaer, så I både selvstændigt og sammen finder den bedste løsning for den konkrete opgave. Vi ønsker også at vores nye kollega

  • Er skarp til debitoropgaver og har mod på at lære nye
  • Kender til bogholderi i den brede forstand
  • Er struktureret og kan bevare overblikket, når de mange bolde er i luften på en gang
  • Er i stand til at kommunikere tydeligt på alle niveauer - både skriftligt og mundtligt
  • Er bruger af Microsoft Office programmer og superbruger i Excel
  • Erfaring med e-conomic er en fordel, men ikke et krav
  • Udfordrer og hjælper dine kollegaer og er medskaber af trivsel i teamet

Vi tilbyder
FTZ vil fortsat være den ultimative partner for værksteder over hele landet, med en ensartet service, der matcher vores høje standarder. Derfor vil du i FTZ opleve en udviklingsorienteret kultur med en høj grad af samarbejde på tværs af kolleger og afdelinger. Vi skaber rum til, at alle medarbejdere kan levere en dedikeret indsats, hvor faglighed og professionalisme kan blomstre.

Vores tre værdier – Ordentlighed, Samarbejde og Udvikling binder os sammen, og dem ønsker vi at efterleve hver dag. Det er via vores værdier, engagement og indsats at vi sammen gør en forskel. Det skal du have lyst til at blive en del af. Derudover får du:

  • Et spændende og udfordrende job med gode muligheder for personlig og faglig udvikling.
  • Bred indsigt i virksomheden gennem oplæringsforløbet
  • Et arbejdsmiljø med en glad og uformel omgangstone
  • Gode arbejdsforhold, løn efter kvalifikationer, en pensionsordning, og sundhedsforsikring. Du kan også blive del af vores kantineordning og personaleforening.

Vi vægter det gode kollegaskab, og nyder frokosten i vores kantine. Vi har kantineordning med en lækker og velsmagende frokostbuffet.

Din primære arbejdsplads vil være på hovedkontoret i Rørup, som ligger tæt ved den fynske motorvej.

Læs mere om FTZ her.

Vil du vide mere? Så kontakt Head of Accounting Per Jensby-Lindegaard på mobil 2336 7040 (træffes ikke i ugerne 29 og 30) eller teamleder Anja Lynge på 2437 9613 (træffes ikke i ugerne 26,27,28).

Det praktiske
Ansøgningsfrist er løbende og vi afholder samtaler løbende. Når vi har modtaget et passende rekrutteringsgrundlag, vil annoncen blive fjernet fra FTZ.dk/job og karriere.

Kandidater som bliver inviteret til 2. samtalerunde, skal være indstillet på at gennemføre en personprofil i dagene mellem 1. og 2. samtale. Du vil blive bedt om at præsentere referencer i processen.

Region:

  • Region Syddanmark

Jobtype:

Fast

Arbejdstid:

Fuldtid

Arbejdsdage:

Dag

Branche:

Økonomi

Ansøgningsfrist:

Løbende ansøgningsfrist

Tiltrædelse:

Efter aftale

Arbejdssted:

Rørup

Yderligere oplysninger fås hos:

Anja Lynge

Mobil: +45 24379613

Per Jensby-Lindegaard

Mobil: +45 23367040

Hjemmeside:

http://www.ftz.dk

Kontoradresse:

Gelstedvej 22 5560 Aarup

Se placering: