
Flere fordele. For dig. For fremtiden.
Studentermedhjælper til datadrevet logistik
Er du i gang med en videregående uddannelse inden for logistik eller dataanalyse? Drømmer du om at omsætte teori til praksis i et dynamisk og moderne lager- og logistikmiljø? Så har vi et spændende job til dig!
Vi søger en engageret og analytisk studentermedhjælper til Logistik i FTZ Centrallager i Rørup. Her vil du få mulighed for at arbejde med datadrevet procesoptimering og bidrage til at forbedre vores logistikprocesser.
Om jobbet
Du bliver en del af et team på 4 medarbejdere, og teamet er forankret i Logistik i FTZ Centrallager. Du vil få et tæt samarbejde med din nærmeste leder, Phuong Nguyen Thi, som vil støtte dig i dine opgaver og din udvikling.
Som studentermedhjælper får du til opgave at arbejde med udtræk, analyse og optimering af lagerdata i vores ASTRO WMS-system. Du kommer til at spille en vigtig rolle i at understøtte vores logistikprocesser gennem dataanalyse og opsætning af stamdata. Vi søger en studerende, der er nysgerrig på logistik og har lyst til at fordybe sig i følgende opgaver:
- Udtræk og analyse af lagerdata fra WMS (Astro) med fokus på logistik stamdata for at identificere optimeringsmuligheder
- Opsætning af artiklers stamdata: Sikre korrekt og struktureret opsætning af data
- Visualisering af data og præsentation af forbedringsforslag i Excel, Power BI eller andre analyseværktøjer
- Lokationer vs. artikel opsætning: Analysere og optimere placeringen af artikler på lageret
- Identificering af spild og flaskehalse i processer
- Genopfyldningspunkter: Fastlægge og vedligeholde min/max-niveauer på lagerlokationer
- Udarbejdelse af dokumentation og forslag til forbedringstiltag i samarbejde med lagerledelse
Om dig
Vi forestiller os, at du:
- Er i gang med en relevant videregående uddannelse inden for logistik, produktion, dataanalyse, supply chain, ingeniør eller lignende
- Har flair for dataanalyse og erfaring med Excel eller andre datasystemer
- Har interesse for WMS-systemer
- Er struktureret, detaljeorienteret og analytisk i din tilgang
- Trives med at arbejde selvstændigt og tage ansvar for dine opgaver
Vi tilbyder
FTZ vil fortsat være den ultimative partner for værksteder over hele landet, med en ensartet service, der matcher vores høje standarder. Derfor vil du i FTZ opleve en udviklingsorienteret kultur med en høj grad af samarbejde på tværs af kolleger og afdelinger. Vi skaber rum til, at alle medarbejdere kan levere en dedikeret indsats, hvor faglighed og professionalisme kan blomstre.
Vores tre værdier – Ordentlighed, Samarbejde og Udvikling - binder os sammen, og dem ønsker vi at efterleve hver dag. Det er via vores værdier, engagement og indsats at vi sammen gør en forskel. Det skal du have lyst til at blive en del af. Derudover:
- Bliver du en del af et stort fællesskab og du kan se frem til fokus på udvikling af dine færdigheder.
- En unik mulighed for at arbejde med banebrydende teknologier og spændende projekter.
- Mulighed for at udvikle dine kompetencer og bidrage med dine idéer
- Får du bred indsigt i virksomheden gennem oplæringsforløbet
Du vil have din gang på vores hovedkontor i Rørup omkring 20 km vest for Odense.
Arbejdstiden er på omkring 10-15 timer pr. uge med fleksible arbejdstider og kan tilpasses dine studier.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til praktikken, er du meget velkommen til at kontakte Product Owner Phuong Nguyen Thi på Phuong.N.Thi@ftz.dk eller mobilnr. 9133 4010.
Læs mere om FTZ her.
Det praktiske
Ansøgninger behandles løbende og vi afholder samtaler løbende. Når vi har modtaget et passende rekrutteringsgrundlag, vil annoncen blive fjernet fra FTZ.dk/job-og-karriere.
Kandidater som bliver inviteret til samtale, skal være indstillet på at gennemføre en personprofil i processen.
Region:
- Region Syddanmark
Jobtype:
Praktikant
Arbejdstid:
Deltid
Arbejdsdage:
Dag
Ansøgningsfrist:
Løbende ansøgningsfrist
Tiltrædelse:
September 2025
Arbejdssted:
Rørup
Yderligere oplysninger fås hos:
Phuong Nguyen Thi
Mobil: +45 91334010
Hjemmeside:
http://www.ftz.dkKontoradresse:
Gelstedvej 22 5560 Aarup