
Flere fordele. For dig. For fremtiden.
Logistikleder til FTZ Roskilde
Har du en solid forståelse for lager og logistik? Har du erfaring med at lede medarbejdere, der hver dag arbejder motiveret for at yde en høj service til vores kunder? Så er du måske vores nye logistikleder til FTZ Roskilde.
Som ansvarlig for logistikafdelingen i Roskilde får du en spændende opgave, og du bliver en integreret del af vores lederteam i Region Vestsjælland, hvor vi i fællesskab løser og sparre om opgaverne. Afdelingen består af dygtige og erfarne lagermedarbejdere og chauffører, der arbejder sammen om at sikre rettidig levering af varer til vores kunder i området.
Om jobbet
Som leder for lager- og transportmedarbejderne bliver du den, der får hverdagen til at hænge sammen. Du træder ind i en rolle, hvor du både har det overordnede ansvar og er tæt på driften. Din dag starter måske med en hurtig rundtur på lageret, hvor du hilser på medarbejderne og sikrer, at dagens vareture er godt i gang. Du har fingeren på pulsen – ikke kun i forhold til logistikken, men også i forhold til medarbejderne bag. Og når der opstår udfordringer, er du ikke bange for selv at tage fat og være med til at løse konkrete opgaver – du er synlig, tilgængelig og en aktiv leder.
Du er den, der bevarer overblikket, når ferieplaner skal koordineres, og du står i spidsen for rekruttering af nye kolleger i samarbejde med regionschefen. Du har samtaler med medarbejderne – både de formelle MUS og de uformelle 1:1-samtaler, hvor du følger op på trivsel og udvikling. Du er til stede, når der er behov for støtte, og du sætter retning, når der er brug for forandring.
Samtidig har du ansvar for at sikre, at varebilerne kører som de skal, at bygningerne er vedligeholdt, og at lageret fungerer optimalt. Du leder med fokus på kundeservice og resultater, og du driver løbende forbedringer, der gør hverdagen mere effektiv – både for lokationen og for kunderne.
Hos os får du en hverdag med tempo, ansvar og mening. Du bliver en nøglespiller i en rolle, hvor samarbejde, struktur og menneskelig indsigt går hånd i hånd.
Om dig
Det vil være en fordel at du har en uddannelse inden for lager og logistik, samt flere års erfaring indenfor området. Du kommer med ledelseserfaring og er klar til at udvikle dig yderligere gennem opgaver og ansvar. Derudover ønsker vi at du
- Er en synlig og nærværende leder, der er tæt på medarbejderne i hverdagen og sætter retning gennem handling
- Deltager aktivt i driften og går forrest, når opgaverne skal løses - du viser vejen og tager ansvar
- Skaber engagement, fælles retning og forståelse gennem din tilstedeværelse
- Formår at balancere tilgængelighed for dine medarbejdere og fokus på egne opgaver
- Bevarer overblikket og håndterer mange bolde i luften - selv i pressede situationer
- Arbejder selvstændigt og tager styring på koordinering og ledelse indenfor lager og logistik
- Formår at motivere og engagere dit team - du er god til at inddrage medarbejdere aktivt i opgaver og beslutninger
- Trives i samarbejde og ved, at teamwork er nøglen til gode resultater
- Har styr på IT - og kan bruge både Excel og Word på brugerniveau
Vi tilbyder
FTZ vil fortsat være den ultimative partner for værksteder over hele landet, med en ensartet service, der matcher vores høje standarder. Derfor vil du i FTZ opleve en udviklingsorienteret kultur med en høj grad af samarbejde på tværs af kolleger og afdelinger. Vi skaber rum til, at alle medarbejdere kan levere en dedikeret indsats, hvor faglighed og professionalisme kan blomstre.
Vores tre værdier – Ordentlighed, Samarbejde og Udvikling - binder os sammen, og dem ønsker vi at efterleve hver dag. Det er via vores værdier, engagement og indsats at vi sammen gør en forskel. Det skal du have lyst til at blive en del af. Derudover får du:
- Et udfordrende og fagligt miljø med spændende opgaver
- En stærk virksomhedskultur, hvor der er fokus på den enkelte medarbejder
- Engagerede kolleger og en fri omgangstone
Stillingen er på fuld tid med løn efter kvalifikationer, pensionsordning og sundhedsforsikring. Tiltrædelse er efter aftale.
Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte regionschef Aske Andersen på 2164 4375.
Det praktiske
Ansøgninger behandles løbende, og vi afholder samtaler løbende. Når vi har modtaget et passende rekrutteringsgrundlag, vil annoncen blive fjernet fra FTZ.dk/job og karriere.
Kandidater som bliver inviteret til 2. samtalerunde, skal være indstillet på at gennemføre en personprofil i dagene mellem 1. og 2. samtale. Du vil blive bedt om at præsentere referencer i processen.
Region:
- Region Sjælland
Jobtype:
Fast
Arbejdstid:
Fuldtid
Arbejdsdage:
Dag
Branche:
Ledelse
Ansøgningsfrist:
Løbende ansøgningsfrist
Tiltrædelse:
Efter aftale
Arbejdssted:
FTZ Roskilde
Yderligere oplysninger fås hos:
Aske Andersen
Mobil: +45 21644375
Hjemmeside:
http://www.ftz.dkKontoradresse:
Langebjerg 29B 4000 Roskilde