FTZ

Flere fordele. For dig. For fremtiden.

Digital Kundesupporter til FTZ Digitale Løsninger

Vil du være med til at supportere de digitale løsninger, som hver dag hjælper hundredvis af værksteder med at drive deres forretning?

Hos FTZ Digitale Løsninger udvikler, driver og supporterer vi en række digitale produkter, der gør hverdagen lettere for vores kunder. Vi oplever fortsat vækst og søger derfor en ny kollega til en tidsbegrænset stilling i vores hotline- og supportfunktion.

Du bliver en del af et engageret team, hvor vores vigtigste opgave er at hjælpe kunderne godt videre, når de har spørgsmål eller brug for hjælp. Derfor søger vi først og fremmest en person, der trives med kundekontakt, kan skabe gode relationer og motiveres af at levere god service.

Vi tror på frihed under ansvar, godt samarbejde og en stærk holdånd. Vi hjælper hinanden og arbejder sammen om at skabe værdi for vores kunder. 

Om rollen

Som Digital Kundesupporter er du ofte kundernes første kontakt med FTZ Digitale Løsninger. Du modtager henvendelser via telefon og vores supportsystem, hjælper kunderne med deres spørgsmål og sikrer, at de får den bedst mulige oplevelse med vores løsninger. Du kommer til at arbejde tæt på kundernes daglige processer og skal kunne forstå, hvad kunden forsøger at opnå i systemet. Derfor er det en fordel, hvis du har erfaring med ERP-systemer, økonomisystemer, fakturering, bogføring eller andre administrative arbejdsgange. 

Vi lærer dig op i vores løsninger og arbejdsprocesser. Til gengæld forventer vi, at du møder kunderne med engagement, hjælpsomhed og et smil i stemmen. 

Dine opgaver

  • Modtage og håndtere kundehenvendelser via telefon og supportsystem
  • Forstå kundens arbejdsgange og omsætte spørgsmål eller udfordringer til konkrete supportsager
  • Registrere, prioritere og følge op på supportsager
  • Sikre, at kunderne får hurtig og professionel hjælp
  • Samarbejde med digitale konsulenter, produktansvarlige og udviklere om fejl og forbedringsønsker
  • Bidrage til høj kundetilfredshed og gode kundeoplevelser
  • Hjælpe med onboarding af nye kunder ved behov 

Hvem er du?

Du motiveres af at hjælpe andre og trives med at være i dialog med kunder hver dag. Måske arbejder du i dag med kundeservice, support, administration, økonomi, reservedele, værksted eller en anden rolle med stor kundekontakt. Det vigtigste er ikke din uddannelse, men din tilgang til mennesker, din forståelse for kundernes behov og din lyst til at yde god service. 

Vi lægger vægt på, at du:

  • Er serviceminded og positiv
  • Kan lide at tale med mennesker og skabe gode relationer
  • Har gode kommunikationsevner både mundtligt og skriftligt
  • Kan arbejde struktureret og bevare overblikket i en travl hverdag
  • Har interesse for digitale løsninger og nye systemer
  • Er nysgerrig og motiveret for at lære nyt
  • Trives med at samarbejde på tværs af forskellige fagligheder 

Det er en fordel, hvis du har erfaring med:

  • Kundesupport, kundeservice eller brugersupport
  • ERP-systemer eller andre digitale forretningssystemer
  • Økonomi, bogføring, fakturering eller administrative processer
  • Telefonisk support og kundedialog
  • Supportsystemer eller sagsstyringsværktøjer
  • Autobranchen, værkstedsdrift eller reservedele 

Vi tilbyder

FTZ vil fortsat være den ultimative partner for værksteder over hele landet, med en ensartet service, der matcher vores høje standarder. Derfor vil du i FTZ opleve en udviklingsorienteret kultur med en høj grad af samarbejde på tværs af kolleger og afdelinger. Vi skaber rum til, at alle medarbejdere kan levere en dedikeret indsats, hvor faglighed og professionalisme kan blomstre.  

Vores tre værdier – Ordentlighed, Samarbejde og Udvikling - binder os sammen, og dem ønsker vi at efterleve hver dag. Det er via vores værdier, engagement og indsats at vi sammen gør en forskel. Det skal du have lyst til at blive en del af. Derudover:  

  • En spændende hverdag med masser af kundekontakt
  • Mulighed for at arbejde med nogle af branchens mest anvendte digitale løsninger
  • Et stærkt fællesskab med hjælpsomme kollegaer
  • Grundig oplæring i vores produkter og arbejdsprocesser
  • Et uformelt arbejdsmiljø med højt til loftet og kort vej til beslutninger
  • Dygtige kollegaer, som gerne deler deres viden
  • Mulighed for både faglig og personlig udvikling
  • Gode arbejdsforhold, løn efter kvalifikationer, kantineordning, pensionsordning, og sundhedsforsikring 

Der er tale om en tidsbegrænset fuldtidsstilling af 12 måneders varighed og med mulighed for forlængelse. 

Vi holder til i vores nye, moderne domicil i Rørup, tæt ved den fynske motorvej. 

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte Head of Digital Solutions Marianne Kjær på Mobil: 5215 4829. 

Det praktiske
Ansøgninger behandles løbende og vi afholder samtaler løbende. Når vi har modtaget et passende rekrutteringsgrundlag, vil annoncen blive fjernet fra FTZ.dk.  

Kandidater som bliver inviteret til samtale, skal være indstillet på at gennemføre en personprofil samt præsentere referencer i processen. 

Region:

  • Region Syddanmark

Jobtype:

Tidsbegrænset

Arbejdstid:

Fuldtid

Arbejdsdage:

Dag

Ansøgningsfrist:

Løbende ansøgningsfrist

Tiltrædelse:

Efter aftale

Arbejdssted:

Rørup

Hjemmeside:

http://www.ftz.dk

Kontoradresse:

Gelstedvej 22, Rørup 5560 Aarup

Se placering: