FTZ

Flere fordele. For dig. For fremtiden.

Kundesupporter til FTZ Roskilde

Vil du være med til at give værksteder kundeservice i topgear? Har du flair for autobranchen og brænder for at hjælpe vores kunder videre? Så læs med her!

Vi søger en serviceminded og engageret kundesupporter til vores lokation i Roskilde. Du bliver en del af et dedikeret team, der samarbejder om at løse dagens opgaver. Her er en uformel omgangstone og højt til loftet. Vi har stort fokus på at dele viden samt understøtte og hjælpe hinanden i hverdagen.

Om jobbet
Som kundesupporter har du til opgave at servicere kunderne. Du sikrer kunderne tilbydes de rigtige løsninger indenfor reservedele, værktøj og værkstedsudstyr. Derudover er der indkøb af haste- eller skaffevarer hos eksterne leverandører, samt andre forefaldende opgaver, der er med til at sikre, at den daglige service er i top. Et job med stor frihed under ansvar, hvor du refererer til kundesupportleder Emil Brandt.

Dine primære opgaver

  • Ordrebehandling - modtagelse og ekspedition af ordre
  • Besvare kunders henvendelser og håndtere kundeordre via telefon, FTZShop og ved vores kundedisk
  • Give sparring og vejledning til vores kunder om produkter og FTZShop
  • Sikre en positiv og god oplevelse for alle kunder

Om dig
Der kan være flere veje ind i jobbet. Måske har du erfaring fra autobranchen som mekaniker, handelsassistent med speciale i auto, reservedelsekspedient - eller måske har du opbygget teknisk forståelse og praktisk erfaring på anden måde. Det vigtigste er, at du har lyst til at bringe din viden i spil, lære nyt og udvikle dig i takt med de forandringer, vi står over for. Vi lægger vægt på nysgerrighed, samarbejde og viljen til at skabe løsninger for kunderne. Derudover forventer vi, at du

  • Er selvledende når du løser dagens opgaver – og bruger dine kollegaer og leder, når du får brug for sparring og coaching
  • Er god til at kommunikere - er en god lytter, og du lægger vægt på at forstå dine kunders behov og give dem de bedste løsninger
  • Har erfaring med teamwork og samarbejde – for du bliver en del af et team, hvor vi videndeler og hjælper hinanden med de komplekse opgaver
  • Behersker engelsk
  • Har kørekort til bil (B)

Vi tilbyder
FTZ vil fortsat være den ultimative partner for værksteder over hele landet, med en ensartet service, der matcher vores høje standarder. Derfor vil du i FTZ opleve en udviklingsorienteret kultur med en høj grad af samarbejde på tværs af kolleger og afdelinger. Vi skaber rum til, at alle medarbejdere kan levere en dedikeret indsats, hvor faglighed og professionalisme kan blomstre.

Vores tre værdier – Ordentlighed, Samarbejde og Udvikling binder os sammen, og dem ønsker vi at efterleve hver dag. Det er via vores værdier, engagement og indsats at vi sammen gør en forskel. Det skal du have lyst til at blive en del af. Derudover får du:

  • God introduktion til FTZ og oplæring i vores systemer
  • Et spændende og udfordrende job med gode muligheder for personlig og faglig udvikling.
  • Et arbejdsmiljø med en glad og uformel omgangstone
  • Gode arbejdsforhold, løn efter kvalifikationer, en pensionsordning, og sundhedsforsikring.

Vil du vide mere?
For yderligere oplysninger om jobbet, er du velkommen til at kontakte kundesupportleder Emil Brandt på telefon 20 34 81 24.

Det praktiske
Ansøgninger behandles løbende, og vi afholder samtaler løbende og forventer opstart 1 september 2026.

Region:

  • Region Sjælland

Jobtype:

Fast

Arbejdstid:

Fuldtid

Arbejdsdage:

Dag

Branche:

Kundesupporter

Ansøgningsfrist:

Løbende

Tiltrædelse:

01-09-2026

Arbejdssted:

FTZ Roskilde

Yderligere oplysninger fås hos:

Emil Karl Søe Brandt

Mobil: +45 2034 8124

Hjemmeside:

http://www.ftz.dk

Kontoradresse:

Langebjerg 29B 4000 Roskilde

Se placering: